lørdag den 28. januar 2012

Øjenskygger Der Passer Bedst Til Din Øjenfarve


Oftes ligger landet således, at ens øjenfarve bedst bliver fremhævet hvis man bruger en øjenskygge der er den modsatte farve end ens øjne, dvs. man bruger en øjenskygge i øjets komplementærfarve.




Blå øjne:
Jeg har selv blå øjne, og det der med at finde den rigtige farve, så mine blå øjne står bedst frem, kan godt være svært. Men efter vejledning og erfaring er de bedste farver til blå øjne: brune, rosa og violette farver, da de er kontrasten til farven blå. Vil du gerne have dine blå øjne til at stå bedst muligt frem, så brug farver der er lidt mørkere end blå, det kan være brun, kobber eller guld. Jordfarver hitter til alle øjenfarver, og er rigtig flot til blå øjne. 

Mange mener, at man ALDRIG skal bruge den samme øjenskygge som ens øjenfarve, det har jeg prøvet, og jeg er dybt uenig! Efter min smag, skal man prøve sig frem, for det afhænger ikke kun af øjenfarven, men også af hele sammenhængen - hvordan din makeup er lagt, hvilket tøj du har på, hvordan dit hår sidder osv. 

Brune øjne
Har du brune øjne, kan du godt føle dig heldig, denne øjenfarve kan nemlig slippe af sted med hvilke som helst farver. Både lyse farver, som grøn, lyserød, blå, grå og lilla ser godt ud til brune øjne, og jordfarver passer også perfekt til brune øjne, og bambi looket bliver fremhævet. Både kan det dramatiske look blive fremhævet med mørke nuancer, og det mere rene og uskyldige look bliver fremhævet med lyse øjenskygger.

Grønne øjne:
Farver som lilla og lyserød er et godt valg, da de lidt mere kølige og lysefarver vil fremhæve den grønne øjenfarve. Brun, guld og blommefarvet øjenskygge vil ligeledes fremhæve dine øjne, og et flot look kan blive skabt :)



HUSK
Selvom nogle bestemte farver er nævnt til at passe til din øjenfarve, skal du være opmærksom på at farven måske ikke passer helt til dig. Det er ikke kun øjenfarven der skal bedømme hvordan øjenskyggen skal være, det er hele sammensætningen af makeup, tøj og hår. Du bliver nødt til at prøve dig frem, og derfra vil du finde ud af hvad der er pænest til dig, de farver jeg har nævnt kan være en lille hjælp, men du bliver nødt til at prøve dig frem alligevel.

Generelt:

  • Vil du fremhæve dine øjne så vælg ikke en læbestift der er mørk, fordi så vil fokus være på læberne, vælg i stedet en læbestift i lyse farve, så fokus vil være på dine øjne.
  • Øjenskygger skal ikke kun passe til dine øjne, men også til din hudfarve og sammensætning af hår og makeup, så prøv dig frem 
  • Smokey eyes fremhæver øjnene, læs indlægget ’Smokey eyes’ hvis du vil lærer hvordan man laver dem.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar